Hvordan kan små børn læse tanker?
Menneskers sociale interaktion og læring afhænger af, at man drager de rigtige slutninger om andre menneskers tanker, en proces, der almindeligvis kaldes mentalisering eller Theory of Mind(opens in new window). Flere årtiers forskning konkluderede, at denne kognitive præstation nås omkring fireårsalderen, men nylige eksperimenter har vist, at spædbørn helt ned til seks måneder kunne forudsige andre menneskers handlinger, tilsyneladende ved at overveje deres mentale tilstande. "Dette arbejde vendte radikalt op og ned på vores teser og understøttede antagelser om, at Theory of Mind var en meget tidligt opstået, måske medfødt, evne," forklarer Victoria Southgate(opens in new window), der er udviklingsforsker i kognitiv neurovidenskab ved Københavns Universitet og koordinator for DEVOMIND-projektet. I DEVOMIND-projektet, som blev finansieret af Det Europæiske Forskningsråd(opens in new window), undersøgte Southgates team spædbørns adfærd og hjerneaktivitet for at udfordre denne nye antagelse i et forsøg på at løse en af de største gåder i udviklingsforskningens historie.
En altercentrisk antagelse
DEVOMIND-teamet fremsatte en hypotese om, at spædbørn faktisk ikke overvejer, hvordan andre tænker, men at de snarere er 'altercentriske' eller fokuserer deres opmærksomhed på, hvad andres opmærksomhed er rettet mod. Denne tilpasning til læring gør det muligt for spædbørn at fokusere på andres opmærksomhed og indkode, hvad de er opmærksomme på, men uden at have nogen som helst forståelse af mentale tilstande. "Jeg foreslog, at denne altercentriske opmærksomhed er mulig, fordi spædbørn endnu ikke har udviklet en selvrepræsentation(opens in new window), hvilket sker i det andet leveår", tilføjer Southgate. "Når først en selvrepræsentation begynder at udvikle sig, er det sværere for spædbørn blot at prioritere andres opmærksomhed, fordi der er en konflikt mellem selvrepræsentation og andre repræsentationer."
Test af hypotesen
DEVOMIND testede denne hypotese gennem en række undersøgelser. I en undersøgelse, offentliggjort i 2023(opens in new window), fandt teamet, at otte måneder gamle spædbørn kiggede længere på resultatet af en animation, hvor en genstand viser sig ikke at befinde sig på en placering, hvor det blev set af en anden person, end et, hvor kun spædbarnet så det. "Det fortæller os, at spædbørn huskede objektet bedre, når en anden person så det," siger Southgate. Efter 12 måneder aftager denne bias. I et andet studie(opens in new window) så forskerne nærmere på, hvordan forekomsten af selvrepræsentation ændrer, hvordan spædbørn indkoder denne form for perspektivkonfliktscenarie. Spædbørn, der udviste markører for selvrepræsentation, viste tegn på, at de oplevede en perspektivkonflikt (set gennem større pupiludvidelse), mens spædbørn, der endnu ikke viste tegn på selvrepræsentation, ikke gjorde det. "Det tyder på, at fremkomsten af en selvrepræsentation faktisk tvinger spædbørn til at konfrontere to modstridende repræsentationer", bemærker Southgate. "Begge disse studier er vigtige beviser, der understøtter vores hypotese."
At vende Piaget på hovedet
Disse resultater tyder på, at den opfattelse, vi længe har haft - siden Jean Piaget(opens in new window) – at kognitionen begynder som 'egocentrisk', ikke holder stik. Børn bliver egocentriske med udviklingen af selvet, men de begynder livet som altercentriske. At prioritere kodning af andres opmærksomhed kan være en god heuristik for tidlig læring, siger Southgate, når spædbørn ikke kan bevæge sig meget rundt og tilbringer det meste af deres tid på at observere andre. "Jeg kalder det spædbarnets unikke sociale intelligens." Projektet fremhæver, at fremkomsten af selvet kan ændre den kognitive udvikling radikalt, noget, der kun er blevet undersøgt meget lidt empirisk i udviklingspsykologien. "Vi er nu virkelig fokuseret på det spørgsmål - hvordan et selv opstår, og hvad det giver os, som kan gøre den menneskelige bevidsthed unik", konkluderer Southgate.
